Thursday 20 March 2014

Selvportrætter 4. Klasse

Vi har arbejdet med tegning af ansigtets enkeltdele og ansigtets proportioner og opbygning. Først små tegneøvelser, som vi så på youtube og derefter tegnede eleverne selv deres øjne, næse og mund på små stykker papir og brugte spejl.
Malearbejdet indledtes ret systematisk ved at jeg havde lavet 5 forskellige grundskabeloner til ansigstformen: ovalt, rundt, hjerteformet, smalt, bredt- eleverne skulle se på sig selv i spejlet og sammenligne og gå hen til bordet med den ansigtsform de lignede mest. Min bagtale med denne metode var også, at få eleverne til at tegne stort op fra starten.
På samme måde lavede vi hårfarve og ansigstkulør, hvor jeg havde blandet 5-6 forskellige nuancer fra helt lyst til mørkt- en god måde at sparelidt på malingen og eleverne kunne jo bagefter nuancere og differentiere farverne med neocolor 2.
Øjne, næse, mund tegnedes på ved hjælp af det "velkendte" kors, som lagdes ind under deres billede, så de ikke fristedes til at tegne det på deres maleri, det er nemlig aldrig til at viske ud igen!
Baggrunden skulle bestå ef et mønster efter eget valg, vi havde øvet os en del i doodler. Desuden brugte vi pan pastel, som er velegnet til større flader. Jeg viste dem, hvordan man kan arbejde flere farver sammen og lave effekter som skygge, lys og udfadning.


























No comments:

Post a Comment